• Autisme,  Børn,  Fokusområder,  Forældre,  Hverdagen med autisme,  Nedsmeltning,  PDA

    Status på superhelten

    Felix er efterhånden blevet en stor dreng. En SKOLEDRENG. Og vi er skide stolte af ham. Han får så meget ros i skolen for sin arbejdsomhed, opmærksomhed, hans sociale evner og charme, og så er han overvejende en glad dreng. Dét varmer vores forældrehjerter at få sådan noget af vide, selvfølgelig.  De oplever også nogle udfordringer, som måske fylder lidt mere hos dem, end de gør hjemme hos os. For eksempel at Felix fortæller mange (usande) historier. Og så har vi en fælles udfordring i den måde, Felix reagerer på, når han bliver bedt om noget, han ikke har lyst til. Lidt om at dele Jeg har altid delt rigtig…

  • Autisme

    Den første skoletid

    Nu er det ved at være nogle uger siden, at vi sendte Felix afsted på sin “første skoledag”. I ved den dag, hvor man som forældre stolte kigger på sit barn, der trasker forventningsfuld ind i skolegården med en alt for stor rygsæk på ryggen, blottede mælketænder og nye klæder. Nå nej… Misundelig much. I know. Vi havde jo tyvstartet lidt med skolen for Felix. Han startede faktisk allerede i 0. klasse 1. juni, hvor jeg var med ham alle dage på nær de tre sidste inden sommerferien, hvor han klarede at være der alene om formiddagen. Ugen inden skolestart var der SFO. Ikke med de kendte lærere, men med…

  • Autisme

    Ugidelig rastløs og aldrig alene

    Felix er startet i skole, og det er seriøst skønt. Både for ham, selv om han ikke heeeeelt kan se det, og for MIG. Jeg har jo som bekendt været sammen med Felix siden start marts, mens andre har været på arbejde og i børnehave (lidt af tiden i hvert fald). Og allerede inden da, var jeg også en ret stor drivkraft i Felix’ hverdag, da vi jo tilbage i oktober sidste år besluttede at korte hans børnehavedage ned til bare to timer per dag. Så jeg stornyder altså min ene time og tre kvarter, som er den tid, jeg indtil videre har for mig selv, inden lillemanden skal hentes…

  • Autisme

    Den svære skolestart

    Dem, som følger med på Instagram, har nok bemærket, at Felix’ skolestart ikke er forløbet helt, som vi havde forventet. Vi har altså haft for høje forventninger. Men Felix har også overrasket os med sine reaktioner. Status er, at han nu har været i skole 8 gange. Han er oppe på, at kunne være der 1 time uden at have en forælder med inde i klasselokalet (på nær lige idag). Jeg ved godt, at jeg sikkert bør tænke: “Flot! Godt gået min dreng! Du er sej!” Det gør jeg også. Og jeg siger det til ham. Men honestly? Så havde jeg i hvert fald regnet med, at han på nuværende…

  • Autisme

    En almindelig morgen i kongeriget

    Der var engang en lille konge. Han hed Felix. Han ønskede egentlig ikke selv at være konge, men han trivedes bare ikke rigtigt uden at have fuld kontrol med rigets tilstand. Og med behovet for kontrol fulgte befalinger, som helst skulle råbes, hvis de skulle høres, forståes og reageres på prompte af fodfolket. Og den, der råber højst, er altså den, som har kronen. I hvert fald så længe fodfolket makker ret. Og det gør de ofte. For de frygter bål og brand og halshugning, selv om kongen i virkeligheden er en ganske rar, sjov og kærlig lille herre. I hvert fald så længe kongeriget ser ud og fungerer, ligesom…

  • Autisme,  Børn,  Forældre,  Søskende

    Felix og Lulu fra Roskilde

    Sammen med os bor Felix og Lulu fra Roskilde, og de to burde være lige så kendte som Emil og Ida fra Lønneberg. For de opfører sig præcist ligesom den Astrid Lindgren’ske søskendeduo. Hvad de to ikke finder på af ulykker, når de er sammen. Oh my…. Det næste jeg skriver står for egen regning, for jeg ved det reelt ikke. Men jeg har selvfølgelig opsnappet lidt hist og her. Det foregår gerne sådan, at de starter en god rolleleg sammen. Det kører fint, og vi forældre trækker os langsomt tilbage, efter at vi som regel har været PÅ. Enten som andenpart i en leg eller på en tur med…

  • Autisme,  Børn,  Forældre,  Mor,  PDA,  Personligt

    Autisme er ikke en gave

    Nå! Nu kommer der et indlæg, som jeg har haft kørende i hovedet og i kroppen længe. Det handler om Felix, og det handler om den autisme diagnose, som er en del af ham. Jeg har flere gange læst, søde forældre skrive, at de ser deres børns diagnoser som gaver. Måske mener de virkelig, at diagnosen tilfører deres børn en masse særlige, skønne kvaliteter, som de formentlig ikke ville have haft uden en bogstavsformel. Måske siger de det, fordi diagnosen jo er en del af barnet og barnets personlighed, og så virker de to ting på en eller anden måde uadskillige. Så hvis man siger noget grimt om diagnosen, kunne…

  • Autisme,  Børn,  Ferie,  Forældre,  Søskende

    Når autisme er en del af familieferien

    Hvis man havde spurgt mig for 1-1,5 år siden, om jeg kunne forestille mig, at vi nogensinde skulle kunne tage på ferie sammen med min lillebror, svigerinde og deres to drenge, ville jeg have svaret “nej!” Ligesom jeg også har sagt nej til, at vi skal holde jul sammen. Det er ikke, fordi jeg/vi ikke ønsker at være sammen med hinanden. Det vil vi alle gerne. Men vi har bare fire forskellige børn (selvfølgelig) med fire forskellige behov. Og dengang var vi også kun lige ved at lære os selv og hinanden at kende som forældre. Det er altså en svær periode, især når man opdager, hvor forskellige vi er…

  • Autisme,  Børn,  Forældre,  Søskende

    sov nu for h….

    Putning af børn. Jeg orker næsten ikke at skrive om det, og så alligevel. For er der et emne, som fylder meget blandt forældre både i samtalerne inden for hjemmets fire vægge og i samtalerne med andre forældre, så er det vores børns søvn eller mangel på samme. Right? Min bror og svigerinde har virkelig forstået at knække koden. Eller også har de bare fået meget soveglade børn. Jeg siger ikke, at de aldrig kæmper, men for det meste kan de lægge børnene i seng, læse og synge, sige godnat og gå ud. Det kan de selvfølgelig kun, fordi de har “trænet” deres børn i den måde at falde i…

  • Autisme,  Ferie,  Forældre,  Søskende

    Er I sikre på, i vil have os med?

    I dag tager vi i sommerhus. Ganske spontant. Min bror og svigerinde skrev onsdag, at de skulle afsted i et lækkert hus med pool, og de ville gerne have os med, da deres venner, som oprindeligt skulle med, havde meldt afbud. “Er I nu sikre på, I vil have OS med? Vi fylder jo en del, og Felix svinger ret meget,” hørte jeg mig selv sige til min lillebror, der selv er far til to små, skønne banditter. “Søs, vi kender godt vilkåret. Vi ved, hvad vi går ind til, og vi vil meget gerne have jer med.” Kan I stadig lide os? Sådan en sætning, som min bror sendte…