• Bipolar,  Depression,  Personligt,  Tankemylder

    Jeg har fået en praktikplads!

    Simpelthen. Jeg har i hvert fald sagt ja til en og fået lovning på, at jeg kan starte, så snart papirarbejdet er på plads. Så jeg er glad. Virkelig glad. For efter to år væk fra arbejdsmarkedet glæder jeg mig virkelig til at få noget nyt indhold i min hverdag, væk fra hjemmet, som forhåbentlig kan fodre mig med lidt ny energi også. Inden jeg afslører, hvor jeg skal hen, kunne jeg godt lige tænke mig at tage jer med på en lille rejse tilbage til den 14. okt. Her var jeg til møde på Jobcentret af 5 minutters varighed. For min sagsbehandler ville intet andet end fortælle mig, at…

  • Bipolar,  Depression,  Personligt,  Positivitet

    (Endnu) en ny begyndelse

    Jeg griner lidt, når jeg siger det for mig selv: “En ny begyndelse”. For hold nu fast i livrem og seler, hvor har jeg tænkt og sagt det mange gange før. Mest tænkt det på den for mange velkendte måde: “På mandag starter jeg – igen” – “På mandag bliver alt anderledes”. Og sådan bliver det så. Om mandagen. Hvor alt bare spiller. Det gør det måske også tirsdag og onsdag, ja måske hele ugen. Sjældent holder det meget længere, fordi de “regler”, jeg sætter op for mig selv, er for rigide, for ambitiøse, for komplekse. Hvad ved jeg. Og hvad er det så, der skal laves om? Alt og…

  • Bipolar,  Depression

    Den bipolare diagnose

    Da jeg fik diagnosen bipolar, kom det ikke super meget bag på mig. Jeg havde jo selv nysgerrigt googlet rundt for at finde ud af, hvorfor jeg blev ved med at ryge ned i de her dybe, mørke huller, og her dukkede diagnosen op flere gange. Jeg kunne sagtens forholde mig til den ift. depressionerne, men jeg havde meget svært ved at se manierne. Og diagnosekriteriet er, at man skal have haft minimum en manisk eller hypomanisk periode i sit liv.  Men jo mere vi fik snakket os ind på diagnosen, og jeg også blev klar over, at der her er tale om et spektre ligesom ved autisme, jo mere…

  • Bipolar,  Depression,  Mestringsstrategier

    Mit liv er mit eget ansvar

    Velkommen tilbage til bloggen, kan jeg passende sige til mig selv – og dig, som læser med. For det er længe siden, jeg sidst har skriblet, ja faktisk har jeg ikke udgivet nogle indlæg siden 1. januar 2021. Jeg har selvfølgelig skriblet på Instagram, så helt fri for mine tanker og følelser er ingen, og det er immervæk også min egen bedste måde at være i tilværelsen på. At skrive det ud.  Dette første indlæg i en ny tid, kan man vist roligt kalde det, da der er sket en del siden nytårsraketterne sprang, skal handle om den vrede, jeg har følt de sidste par uger. De fleste, som kender…

  • Depression

    Nytåret blev dejligt – trods alt!

    Den 31. december 2020 vågnede jeg op på psykiatrisk afdeling, hvor jeg efterhånden havde boet i halvanden måned. Planen var, at jeg skulle hjem til min lille familie og fejre nytår på samme måde, som vi har gjort de sidste tre år: Bare os fire sammen med pynt og pænt tøj, børnenes livretter og masser af snacks, børnenytår og lækker (bestilt) mad til mor og far, når børnene er blevet puttet til nogenlunde normal tid og fyrværkeri set fra stuegulvet. Jeg havde nok håbet, at jeg ville vågne op og glæde mig til at blive hentet. I stedet var det en masse andre følelser, der fyldte min krop og gjorde…

  • Depression

    Den depressive rejse

    Forestil dig at have en virkelig dårlig dag, hvor du er sur og ked af det, trist og energiforladt. Forestil dig så, at den ene dag overtager dit liv, fuldstændig. Sådan er depression. Det er svært at føle glæde, ofte slet ikke muligt. Jeg kan godt glæde mig i situationer, hvor jeg ved, jeg bør glæde mig. Når mine børn for eksempel laver eller siger noget sjovt, eller min mand gør noget dejligt. Men jeg føler ikke glæden. Tilfredshed eller velvære. Et smil kommer ej heller naturligt. Ligesom med glæden er det noget, jeg skal påtage mig, fordi jeg ved, at det er det rigtige at gøre i en given…

  • Depression

    Godt gift! Det er, hvad jeg er

    Frans! Min kære mand siden 2013. Min bedste ven gennem de sidste 18 år. Jeg føler mig ustyrligt heldig, at netop han landede i mit liv dengang for snart to årtier siden. Det lå ikke i kortene (han er fra Roskilde, jeg er fra Fredericia). Men det stod skrevet i stjernerne (Den historie skal I nok få en dag). Heldigvis. Ligesom alle andre ægtepar/kærestepar har også vi været igennem vores op- og nedture. Vi har svigtet hinanden, været vrede på hinanden, været skuffede over hinanden. Og vi har tilgivet hinanden. Igen og igen. Og elsket hinanden en lille smule mere efter hver gang. Og så kom der børn i billedet.…

  • Depression

    Jeg er ikke svag

    Jeg vil gerne tale lidt om depression. For det er en sindstilstand, som har fyldt i mit liv, siden jeg var i starten af 20’erne. Når jeg tænker tilbage, måske også før det.  Det har heddet mange ting gennem årene, vist sig på flere måder, og graderne af det har været forskellig. Men i dag er jeg faktisk ikke i tvivl om, at der har været tale om en og samme sag. Hver gang.  I snit har jeg nok været ramt af den tunge sindstilstand hvert andet år. Ikke årstidsbestemt. Det har fået en læge til at kalde mig kronisk deprimeret. Det er selvfølgelig en måde at årsagsbestemme hyppigheden på. Jeg…

  • Depression

    Da angsten ramte – igen

    I går aftes blev jeg ramt af en følelse, som jeg heldigvis har været foruden længe. Mit luftrør slog knuder på sig selv, min mave føltes tung og hård, jeg kæmpede for at holde dråber fra mine øjne tilbage, og jeg gik fra at være glad til at være afvisende og mut. Alt sammen trigget af et jobopslag, som faktisk lyder rigtig spændende. Men et opslag, som jeg på ingen måde er klar til at stå på mål for, forstår jeg nu. Er der plads til andre? Mine sidste minder fra min gamle arbejdsplads er desværre ikke for gode. Jeg husker, hvordan jeg om morgenen parkerede i parkeringskælderen, for så…

  • Angst,  Depression,  Personligt,  Stress,  Tankemylder

    Selvhad og katastrofetanker

    I nat lå jeg vågen en god del af de mørke timer. Sådan har det været et stykke tid nu. Jeg sover dårligt, enten fordi jeg tænker eller bare ikke kan falde i søvn. Det tærer virkelig på energiniveauet og har også noget af sige ift mit overskud, som glimrer ved sit fravær disse dage. Det var så begyndelsen på den onde cirkel. Jeg husker stadig at tilgive mig selv i løbet af dagen, eller i situationen, som jeg skrev om i dette indlæg. Men om natten kan jeg tilgive nok så meget. Her er tankerne stærkere end alle gode intentioner og selvkærlige krammere. Dumme tanker Men hvad er det…