-
Status på superhelten
Felix er efterhånden blevet en stor dreng. En SKOLEDRENG. Og vi er skide stolte af ham. Han får så meget ros i skolen for sin arbejdsomhed, opmærksomhed, hans sociale evner og charme, og så er han overvejende en glad dreng. Dét varmer vores forældrehjerter at få sådan noget af vide, selvfølgelig. De oplever også nogle udfordringer, som måske fylder lidt mere hos dem, end de gør hjemme hos os. For eksempel at Felix fortæller mange (usande) historier. Og så har vi en fælles udfordring i den måde, Felix reagerer på, når han bliver bedt om noget, han ikke har lyst til. Lidt om at dele Jeg har altid delt rigtig…
-
Når noget yndlings fører til nedsmeltning
I mit tidligere indlæg omkring det at tage på ferie med et barn med særlige behov, skrev jeg, at Frans og jeg har besluttet os for ikke at lade os begrænse alt for meget af Felix’ autisme. Det er også rigtigt – følelsen i hvert fald. Men praksis er nok lidt anderledes. For hvis Felix ikke havde haft autisme, tror jeg vi var taget på nogle flere ture, da vi var på skønne Bornholm. Vi ville nok også være mere spontane og ikke så bange for at lave planer om, hvis noget en dag passede os bedre. Og jeg ville vågne om morgenen med mine tanker på andet end piktogrammer…
-
Ferie med autisme
I skrivende stund er vi på ferie på Bornholm. Det går virkelig godt. Lige nu holder Felix en selvvalgt pause med sin iPad i sofaen efter at have leget med Lulu det meste af morgenen. Det er noget af det mest fantastiske, vi endnu har oplevet på denne tur: Vores børn leger sammen! Flere gange om dagen! Og vi forældre kan rent faktisk få lov til at sidde med stængerne oppe og hvile os. I legene er det selvfølgelig mest Felix, som styrer. Hvilket lige så meget kan skyldes hans alder som autismens behov for kontrol. Men vi oplever ham også som interesseret og spørgende. Kompromissøgende. Omsorgsfuld. Og god til…
-
Hvorfor blev jeg så ked af det, mor?
Nedsmeltninger. Tænk, det begreb kendte jeg ikke, før vi også blev bekendt med Felix’ autisme-diagnose. Og det endda på trods af, at alle indimellem har en form for nedsmeltning, når hele verden føles imod én. Felix’ nedsmeltninger er dog af en lidt anden og voldsommere karakter. Både med måden de viser sig på, men også mængden af dem. Jeg tror næsten ikke, der går en dag, hvor han ikke har en nedsmeltning. Nogen gange er det bare en lille en, som vi hurtigt kan hjælpe ham ud af. Andre gange er den enorm. Og så er der faktisk ikke så meget, vi kan gøre. Et tænkt eksempel, der måske kan…