• Ukategoriseret

    15 solstråler fra en regnvåd ferie

    Nå! Så fik vi sat punktum for vores anden ud af tre planlagte sommerferier: en uge i sommerhus på Langeland.  De sidste to dage har været ret hårde, grå og regnfulde. De sidder i kroppen på mig som en blanding af tristhed, opgivenhed og frustration. Det har ikke kun været Felix’ skrigeri og uro, der har forårsaget det. Lulu har også været mildest talt udfordrende på sin egen måde, og jeg selv har vist heller ikke været helt nem.  Men er det virkelig sådan, jeg vil huske sommerferien 2019? Nej! Så her kommer 15 (!) solstråler fra vores regnvåde ferie: Lad os starte med vejret. Det var jo faktisk slet…

  • Ukategoriseret

    Hvorfor vise sig frem?

    Jeg burde sove, men kæmper lidt med Ole Lukøje for tiden. Enten finder han ikke rigtig vej til mig, eller også kan han simpelthen ikke komme til for alle de tanker, der flyver omkring hovedet på mig.  Jeg vil gerne skrive lidt om, hvorfor jeg startede bloggen og instagramprofilen @lykkefamilien (som nok fylder mest). Hvilke tanker jeg har gjort mig omkring det hele, og hvorfor vi pludselig forsvandt et lille års tid.  Jeg startede bloggen små fire måneder efter, vi havde fået Felix’ diagnose. Min mand Frans og jeg startede både den og profilen i fællesskab med en klar idé om, at vi ville åbne op for nogle af de…

  • Ukategoriseret

    7 fra Felix’ mund

    Så er der nye herligheder fra sønnikes mund. Empati og selvindsigt er temaet, men det er også sjovt og lummert. Skønne, lille mand.  Jeg talte i telefon med min mor en aften, og Felix overhørte samtalen: “Hvorfor lød du så usikker, mor?” Mig: “Gjorde jeg det? Det skal du ikke tænke på. Det er bare en voksenting” Felix: “Nej, for det bedste jeg kan tænke på, er, at du er glad mor.” Behøver jeg at skrive, jeg kneb en lille tåre af lutter stolthed?  Sagt på vores lange køretur til Langeland: “Far, kan du altså ikke lige rulle vinduerne ned og sige til hjulene, at de skal køre noget hurtigere”.…

  • Ukategoriseret

    Hvad så med Lulu?

    Forleden blev jeg ramt af sådan en uretfærdighedsfølelse – både på min datters og egne vegne.  Lulu og jeg legede med sæbebobler ude på vores vej. Felix var cyklet en tur med sin farfar. Da de kom tilbage, hoppede Felix direkte hen til Lulu og jeg (forventeligt) og hev sæbeboblepinden ud af hånden på Lulu (forventeligt).  Felix er ikke ubehøvlet her, det ved jeg. Han er socialt udfordret særligt efter en længere og trættende cykeltur sidst på en helt almindelig hverdagseftermiddag. Så med pædagogisk overskud fik jeg lokket pinden fra Felix og ledt ham til det, han egentlig ville:  “Lulu, må jeg være med?” Ja, det måtte Felix gerne, og…

  • Ukategoriseret

    7 sætninger, der stresser

    Noget af det virkeligt udfordrende, efter vi blev bekendt med Felix’ diagnose (måske allerede lidt før), er det med at skulle lære sig selv at tale anderledes til ham. I hvert fald anderledes, end hvad der umiddelbart falder os ind. Alt skal rummes lidt mere, og uheldig adfærd skal afledes mere end italesættes. Og så skal alle negationer reduceres kraftigt. Altså nej, ikke osv.  Nogle vil sikkert sige og flage for, at dette gælder alle børn og ikke bare dem med særlige behov og udfordringer. Det er nok også rigtigt. Men det særlige ved Felix, og som vi virkelig ser, når vi også har en lillesøster uden diagnose, er, at…

  • Ukategoriseret

    Hvad er der galt med ham?

    Hvad er der egentlig galt med Felix? Altså, hvordan kommer hans autisme til udtryk?  Det eller de spørgsmål får vi ofte, når vi er sammen med venner, bekendte og familie. Det er et helt fair spørgsmål, og jeg forstår også godt, hvorfor det kommer.  For det første spørger folk jo, fordi de er nysgerrige, interesserede i os, og fordi de holder af os.  For det andet tror jeg ikke, at Felix lever op til folks forestilling om, hvad autisme er. En forestilling som nok mest er baseret på, hvad der er blevet vist på film og tv. Felix er velformuleret, meget social, sjov, kærlig og bare megadejlig (det må jeg…

  • Ukategoriseret

    Fem fra Felix’ mund

    Jeg kunne faktisk godt tænke mig, at dette indlæg blev det første i rækken om ting, Felix siger. For han siger virkelig meget fint og klogt vores lille dreng.  Da han var baby, bad sundhedsplejersken os om at beskrive hans personlighed. Det er umiddelbart svært, når man står der med en nyfødt i sine arme, men det, der faldt os ind, og som vi blev enige om, var, at han var en lille dreng med store følelser. Det må siges at holde stik.  Det, der har overrasket os, er, hvor imponerende god han er til at sætte ord på alting. Derudover har han enormt meget humor, konkret tænkning og selvfølgelig…

  • Ukategoriseret

    Mor (og far) ved bedst

    Når man har et barn med særlige behov, som eksempelvis autisme, er der meget, der er svært. Som forældre skal man ændre sit mindset fuldstændig, man skal måske lære et nyt “sprog”, man kan ikke bare trække “plejer” op af bukselommen, og man skal hele tiden være i fremtiden mere end i nuet. Sådan er vores oplevelse i hvert fald med Felix.  En anden ting, som også er rigtig svær, er omgivelserne og relationen til andre mennesker. Selvom det er nær familien og rigtig gode venner – og måske især derfor.  Jeg har grublet lidt over, hvorfor det er sådan. Jeg tror, det er fordi, det er for svært at…

  • Ukategoriseret

    7 YES’er på en ØV-dag

    Så har familien Lykke for alvor taget hul på første ferie etape: Camping i Jylland.  Vi er alle lidt ude af vores comfort zones. Især mig og Felix. Jeg kæmper med indføringen af snavs og rod i vores lille (store) telt. Felix kæmper med alt det nye.  Nå, det jeg egentlig ville skrive om, var, at jeg er træt af at være en øv-hat, selvom der bestemt også skal være plads til den følelse. Jeg vil være en yes-hat.  Så selv om dagen i dag mildest talt har været hård; Felix har været en lang nedsmeltning, fra han slog øjnene op. Frans og jeg har enten forsøgt at forebygge eller…

  • Ukategoriseret

    En mors tanker: Verdens værste følelse

    Hvor sender man sin misundelse hen? Misundelse er en af de værste følelser,  jeg kender. Den æder mig op indefra. Den sidder i min mave, men også min hals føles stram og øm. For det er jo forbudt at sige det højt: At jeg er skide misundelig, på det andre har. Det andre får. Det andre kan! Jeg taler ikke om den misundelse, man føler, når man ser billeder på insta med azurblåt hav og palmetræer, selv om det nok også er reelt nok for nogle at føle absurd misundelse der. For mig handler det om bristede håb og forestillinger om noget, som så alligevel ikke blev. Eller i hvert…