Depression

Den depressive rejse

Forestil dig at have en virkelig dårlig dag, hvor du er sur og ked af det, trist og energiforladt. Forestil dig så, at den ene dag overtager dit liv, fuldstændig. Sådan er depression.

Det er svært at føle glæde, ofte slet ikke muligt. Jeg kan godt glæde mig i situationer, hvor jeg ved, jeg bør glæde mig. Når mine børn for eksempel laver eller siger noget sjovt, eller min mand gør noget dejligt. Men jeg føler ikke glæden. Tilfredshed eller velvære. Et smil kommer ej heller naturligt. Ligesom med glæden er det noget, jeg skal påtage mig, fordi jeg ved, at det er det rigtige at gøre i en given situation.

Og det er jo ikke, fordi jeg ikke har en masse at glæde mig over. Det har jeg! Men sygdommen gør det svært. Og når sygdommen er på sit højste, fjerner den udsynet til alt det, der er at leve for. Den dominerende følelse er ligegyldighed: Folk (familie og venner) klarer sig fint uden mig (tænker jeg).

Når man starter i minus

Hvis du, som læser med, sidder og tænker: “så tag dig dog sammen!”, så forstår jeg dig godt. Men jeg må også skuffe dig. For det er ikke så enkelt. Hvis det var, havde vi ikke et samfund med mellem 100-200.000 deprimerede mennesker hver evigt eneste dag.

Faktisk bruger jeg som deprimeret allerede ufattelig meget styrke på at hive mig op på nulpunktet bare. Fordi hver dag starter i minus. Når én negativ tanke først har forplantet sig i hovedet (og dem er der flest af, når man er syg), kan man godt forsøge at fjerne den med positive tanker. Men den ene tanke har allerede sat en lavine af negative følelser i gang. Og de forsvinder ikke blot med positive tanker.

Når jeg har en depression, er mit selvværd ikke-eksisterende, min tankegang er selvdestruktiv, og jeg føler mig ude af kontrol.

Terapi og medicin

Min rejse med depressioner har snart stået på i to årtier. Jeg begynder langsomt at forstå, at det nok bare er sådan, det er med mig. Denne her omgang har dog uden sammenligning været af den værste slags – også derfor, jeg lige nu er indlagt på dag 42 og har været gennem 9 behandlinger med elektrochok, foruden den medicin jeg stadig dagligt indtager og har gjort i snart halvandet år.

Jeg har ikke været deprimeret hver dag i tyve år. Heldigvis ikke. I så fald tvivler jeg også på, at jeg ville have fået min dejlige mand på krogen. Men jeg har kæmpet mine kampe både alene og sammen med ham. De fleste gange har vi kunne vende min sindsstemning med egenbetalt psykolog, men sidste sommer skulle der noget mere til, og jeg fik for anden gang i mit liv ordineret antidepressiv medicin, som holdte mig oprejst i et krævende efterår, 2019, et udfordrende forår, 2020, og over en omvæltende sommer, 2020. Men så heller ikke meget længere end det.

En kamp mod strømmen

Jeg har sejlet i en båd på noget vand, hvor strømmen langsomt er taget til. Jeg har roet og brugt alle mine kræfter på at holde mig i båden og holde kursen. Især da et vandfald viste sig i horisonten. Et uundgåeligt vandfald. Jeg gled ud over kanten og faldt. Langt ned. Og landede med et bump. Jeg blev slået ud af bevidsthed en stund, men vågnede langsomt op igen.

Strømmen er ikke forsvundet, og jeg sejler fortsat fremad. Håber ikke, der kommer flere “farlige” vandfald, men derimod at strømmen langsomt aftager, så jeg igen kan komme ind på land. Og være sammen med alle dem, jeg elsker og holder af.

Det er billedet, jeg har brugt til at beskrive det sidste halve års tid. Et billede, som de fleste vil kunne forstå. Så længe jeg er i depressionen, har jeg kun øje for farerne, ulykkerne og tragedierne. Følelsen af glæde, tilfredshed og velvære kommer ikke naturligt. Det er noget jeg skal kæmpe for. Hver dag.

Og det gør jeg også gerne. Især nu, hvor depressionen er skubbet så meget til side, at jeg igen kan få øje på alt det dejlige, jeg har. Alt det, der giver mit liv indhold. Det er stadig ikke noget, der kommer let til mig, men med behandling bliver det nemmere.

Menneskene i mit liv er med til at gøre det lettere. Både de nære og de mere perifære venskaber. Al hep og omsorg gør godt for en deprimeret sjæl som mig. Så TAK – hvem end du er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *