Autisme

Den svære skolestart

Dem, som følger med på Instagram, har nok bemærket, at Felix’ skolestart ikke er forløbet helt, som vi havde forventet. Vi har altså haft for høje forventninger. Men Felix har også overrasket os med sine reaktioner.

Status er, at han nu har været i skole 8 gange. Han er oppe på, at kunne være der 1 time uden at have en forælder med inde i klasselokalet (på nær lige idag).

Jeg ved godt, at jeg sikkert bør tænke: “Flot! Godt gået min dreng! Du er sej!” Det gør jeg også. Og jeg siger det til ham. Men honestly? Så havde jeg i hvert fald regnet med, at han på nuværende som minimum kunne være afsted alene en hel formiddag.

En social dreng

Det regnede jeg med, fordi Felix altid har været meget socialt anlagt og ret så nysgerrig. Både på nye mennesker og nye opgaver. Så det har virkelig overrasket os at se, hvordan han er tilbageholdende over for de andre drenge i klassen, der heldigvis er virkelig søde mod ham.

Jeg siger ikke, at nye ting bare plejer at være nemme for Felix. Det gør de overhovedet ikke. Der er en masse reaktion herhjemme, og erfaringer peger også på, at der efter nogle måneder kommer en VIRKELIG svær periode. Det forventede/forventer vi.

Men lige nu kan vi vist ikke regne med noget. Blot være glade, når han kommer afsted. Og endnu mere glade, når han gerne vil afsted.

3 grunde

Jeg tror, der er flere grunde til, at denne skolestart er svær for Felix.

  1. Han har glædet sig til at komme i skole i et år, og vi har talt rigtig meget om det. Han ved godt, at der med skolen følger krav og forventninger til ham. Hans ængstelighed gør, at han er bange for ikke at kunne leve op til de forventninger, han tror, der er til ham.
  2. I tre måneder har han gået hjemme sammen med resten af familien pga. Corona. Han er sat tilbage rent socialt og bliver derfor også usikker, når han er sammen med de nye drenge, som i øvrigt alle er ældre end ham.
  3. Hele vores rodede situation med manglende bolig, flytninger etc. er helt klart også af betydning for hans generelle trivsel.

Tiden i børnehave

Jeg bruger meget tankekraft på Felix. Hvad er det, der er på spil i den lille krop? Hvordan havde han det egentlig i børnehaven? Osv.

Han havde det godt i sin børnehave. Det var et godt sted for ham. Men jeg tror måske, at vi fik presset ham for hurtigt i gang, ift. hvad han kunne holde til. Det gjorde vi selvfølgelig, fordi vi begge også havde jobs, der skulle passes. Og fordi han virkede til at trives.

Men som vi regnede med, gik han her helt ned med flaget efter et par måneder, og så blev det faktisk aldrig helt godt igen. Det var også derfor, vi kortede hans børnehavedage ned til 3 timer tilbage i november og så 2,5 måned frem.

Jeg tror egentlig Felix havde trivedes bedre, hvis vi var blevet ved med de korte dage, men jeg skule også have tid til andre ting, hvorfor han endte med at have 5-timers dage i cirka halvanden måned.

Virkelighedens drømme

Så når alle tanker og refleksioner lige får lov at samle sig, kan jeg jo godt se, at mine forventninger har været meget langt fra den virkelighed, vi rent faktisk lever i. Men nogle gange kommer vi til at flygte ind i en drømmeverden, hvor hverdagen ligner noget, som er normalt. Noget fra en svunden tid.

Men det er jo ikke vores virklighed. Vi er blevet beriget med den skønneste, kærligste og sejeste lille dreng, der hver dag kæmper for at få brikkerne i hans hovede til at passe sammen, så han kan klare det, der forventes af ham. Det er ikke nemt, selv om kravene er reducerede. For alt er nyt.

Og nye ting tager tid. Så i stedet for at være ked af det over den langsommelig proces, vil jeg prøve at glæde mig over, at der trods alt er en proces. Og at jeg pga. min arbejdssituation har tiden til at tage det i det tempo, som Felix kan holde til.

Det skal nok blive godt.

//Jannie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *