Felix med infantil autisme og bruger meget sut
Fokusområder,  Hverdagen med autisme,  Stress

Sutten vinder altid

Der findes én genstand, som Felix hverken kan eller vil undvære i sit liv: Sutten! Han elsker sin sut. Som forældre er vi også ret glade for sutten, og det den gør for Felix med infantil autisme. Men særligt jeg har også en vis ambivalens omkring den.

Jeg skal være ærlig og sige at det stritter i mig, når jeg ser min “store” dreng gå rundt med sut i munden. Det skyldes både min egen forestilling om, hvornår et barn bør sige farvel til sin sut. Eller i det mindste kun sove med den. Men omgivelsernes reaktioner påvirker mig også. Tænk, at et fremmede menneske i supermarkedet kan finde på at tage sutten ud af munden på mit barn. Som en spøg godt nok, men alligevel. Jeg har oplevet mange andre gøre det samme. Både folk tæt på os og mere perifere bekendtskaber. Når det sker, tvivler jeg på mig selv som mor. Og så kan jeg komme til at træffe nogle mærkelige valg.

Som dengang jeg fandt på, at binde sutten fast til trappegelænderet i vores rækkehus. Jeg ville lære Felix, at hvis man skulle bruge sin sut, så måtte man tage en “pause” lige der på trappen.  Der gik heldigvis kun et par dage, før jeg kom til fornuft, og lyttede til min egen moderlige intuition. Men folks kommentarer plus “sådan-gør-du”-guides på nettet, kan altså styre en langt væk fra den gode mavefornemmelse.

Felix har infantil autisme og er glad for sin sut
En virkelig dårlig plan, Egon!

Jeg hader også at være til tandlæge med Felix. Her er meningen om sutten ligeledes klar og tydelig. Jo, han har suttetænder. Og lige her er det faktisk meget rart at kunne fortælle, at Felix har autisme.

Folk reagerer forskelligt på stress. Nogle lukker sig inde, andre bliver udadreagerende. Det gør Felix, som jeg skrev lidt om i dette indlæg. Her er sutten et uundværligt redskab for både ham og os, da den er med til at berolige hans nervesystem. Den er også god, når han skal koncentrere sig.

Selvfølgelig er sutten også en vane. Ofte tager han den i munden, blot fordi han ser den. Og så slipper han den altså helst ikke igen. Med mindre man tager den ud af munden på ham, og det er jeg især flittig til at gøre. Den generer ikke Frans på samme måde, siger han.

Men mor her vil altså helst ikke have den sut med på billeder. Og den skal heller ikke være lyserød. Når Felix snakker, beder jeg ham om at tage sutten ud ved at pege på min mund. Og så ville jeg ønske, han ikke bed dem allesammen i stykker. Det er mega dyrt og kan udløse kæmpe krise, hvis det var den eneste sut, vi havde med.   

Sutten er dog ikke et fokusområde lige nu. Fokus er at nedbringe Felix’ generelle stressniveau, og det hjælper sutten med. Derfor stritter det heller ikke lige så meget i mig mere, når det første, han spørger om ved afhentning i børnehaven, er sutten. Det generer mig heller ikke, at han går rundt med den, når vi er ude at handle. Men folks kommentarer og blikke generer mig – også selv om det er venligt ment. 

Læs her, hvorfor vi startede bloggen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *