Autisme,  Ferie,  Forældre,  Søskende

Er I sikre på, i vil have os med?

I dag tager vi i sommerhus. Ganske spontant. Min bror og svigerinde skrev onsdag, at de skulle afsted i et lækkert hus med pool, og de ville gerne have os med, da deres venner, som oprindeligt skulle med, havde meldt afbud.

“Er I nu sikre på, I vil have OS med? Vi fylder jo en del, og Felix svinger ret meget,” hørte jeg mig selv sige til min lillebror, der selv er far til to små, skønne banditter.

“Søs, vi kender godt vilkåret. Vi ved, hvad vi går ind til, og vi vil meget gerne have jer med.”

Kan I stadig lide os?

Sådan en sætning, som min bror sendte retur til mig gennem telefonen, gør mig ubeskriveligt glad. Men den gør mig også lidt flov. For den er en påmindelse om, at jeg skal stoppe med at undskylde for mig og min familie. Vi er, som vi er, og der skal være plads til os alle.

Vores familie og venner kender vores situation. De har hørt om vores udfordringer. Men det er kun meget få, som egentlig har set og forstået, hvad det er, vi indimellem snakker om. Faktisk tror jeg kun, det er vores forældre, der har set the real deal, fordi det er dem, vi har været sammen med over længere tid flest gange.

Og det er dét faktum, der får mig til at undskylde. Der giver mig kriller i maven og sætter gang i mit alarmberedskab. For hvad nu, hvis vores venner eller familie ikke længere ønsker at være sammen med os, når de oplever, hvordan vores børn virkelig er. Og hvordan vi virkelig er som forældre.

Vi er gode forældre

Jeg siger ikke, at vores børn er møgunger (i hvert fald ikke hele tiden), og jeg ved, at Frans og jeg er de bedste forældre for vores børn. Men det er altså anderledes at være mor og far til et barn med en udviklingsforstyrrelse og en lillesøster, som ikke altid har de bedste forbilleder .

Der er en masse grænser, der er flydende. Behov som bliver opfyldt meget hurtigere, end jeg forestiller mig, andre forældre opfylder deres børns behov. Der er regler og aftaler, der helt sikkert også stikker ud ift. sund børneopdragelse. Der er uacceptabel adfærd, som bliver ignoreret, fordi det er dét råd, vi har fået. Og så er der altså også bare meget larm og et ret højt konfliktniveau i vores familie.

Derfor betyder det også ekstra meget, når mennesker, vi holder af og elsker, har mod på at tage en udfordring op sammen med os.

5 samværsregler

Jeg har gjort mig lidt forskellige tanker om, hvordan vi får den bedste forudsætning for at lykkes i selskabet med andre. Jeg er ikke selv god til at følge rådene, men fra i dag vil jeg øve mig på følgende:

  1. At sætte ord på mine bekymringer. Både over for Frans og over for den familie eller venner, vi skal være sammen med.
  2. Forventningsafstemme. Fortælle hvilke regler og rutiner, der er gældende for vores familie og give følelsen af flovhed en fuck finger.
  3. Forklare hvorfor, hvis nødvendigt. Hvorfor er det vigtigt for os, at visse aftaler og regler eksisterer. Det kan godt være, nogle af dem er dårlige vaner, men det kræver overskud at bryde dem, og det overskud har vi ikke nødvendigvis lige nu.
  4. Svare på undrende spørgsmål, og fortælle mig selv, at folk som udgangspunkt spørger, fordi de er oprigtigt nysgerrige. Ikke fordi de vil kritisere. Og svaret, jeg kommer med, behøver ikke bero på en solid faglig argumentation. Det er okay at indrømme dårlige vaner eller nødløsninger.
  5. Huske at have respekt over for den anden familie og tage hensyn. For eksempel ved at fjerne os fysisk, hvis en situation bliver ophedet.

I dag synes jeg, vi tager et meget stort skridt mod mere åbenhed og mindre undskyld, når vi kaster os ind i en uge sammen med min bror, svigerinde og dejlige fætre. Jeg er spændt, men allermest så glæder jeg bare til en masse hyggelig samvær.

Fik jeg sagt, der er pool? Felix kommer til at være en uge i himlen.

Go’ weekend til jer alle. jeg håber, I skal spendere den sammen med folk, I elsker.

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *