Autisme,  Børn,  Forældre,  Søskende

Felix og Lulu fra Roskilde

Sammen med os bor Felix og Lulu fra Roskilde, og de to burde være lige så kendte som Emil og Ida fra Lønneberg. For de opfører sig præcist ligesom den Astrid Lindgren’ske søskendeduo. Hvad de to ikke finder på af ulykker, når de er sammen. Oh my….

Det næste jeg skriver står for egen regning, for jeg ved det reelt ikke. Men jeg har selvfølgelig opsnappet lidt hist og her. Det foregår gerne sådan, at de starter en god rolleleg sammen. Det kører fint, og vi forældre trækker os langsomt tilbage, efter at vi som regel har været PÅ. Enten som andenpart i en leg eller på en tur med den ene af børnene, eller som synlig støtte for Felix, der ikke kan være alene. Det trigger simpelhen en underliggende angst i ham.

Nå, men det, der så sker, er, at der lige pludselig bliver stille, Og Frans og jeg opdager det altid lige 5 minutter for sent. På et eller andet tidspunkt i legen – og det er her, det for min egen regning kommer – ser Felix et eller andet og får en god idé. Nogle gange synes han virkelig, det er en god idé. Andre gange er han udmærket klar over, at det, han planlægger, er forbudt, forbudt, forbudt! Og så kan man jo lokke lidt med sin søster.

Lulu er nem at lokke, fordi hun ser meget op til sin seje storebror. Men også fordi hun selv er lidt af en gavtyv. Hun kan også køre sig selv helt op i en tornadolignende tilstand, hvor øjenkontakt er umulig at fange. Men jeg er ret sikker på, at det altid er Felix, som er den styrende.

Deres seneste ulykker

  • Vand er næsten altid involveret. Og indtil videre har de både oversvømmet farfars værksted, vaskekælderen, badeværelset, samtlige senge i huset og ikke mindst dem selv. Eller her er det faktisk mest Felix, der står våd som en fiskermand uden vaders og regnhat. Så står Lulu tør ved siden af og siger: “Det var Felix, der sagde, jeg skulle gøre det”. Og jeg ved, hun taler sandt.
  • Hvis man ikke har vand, kan man da gemme lidt smoothie. Helst den grønne. Og så kan man bade i det, så man bliver grøn som hulk. Og få søster til at hælde en pose ris ud over sig bagefter. Bare fordi.
  • I sommerhuset havde de en fest med at smøre hele badeværelsesgulvet ind i bodylotion og så glide rundt i det. Det gulv fortsatte så med at være glat de efterfølgende dage.
  • Og så var der den lille episode, som i går var dråben i bægeret for både Frans og jeg. Begge børn havde forskanset sig på det store badeværelse, hvor de havde smurt ALT ind i barbarskum. Og jeg mener ALT!

Ovenstående er alle forestillinger, som er blevet opført inden for de sidste to uger. Derudover er der de helt almindelige galestreger så som at tegne forbudte steder, klippe i planter og rive håndklæder i stykker, fordi:

“Vi vidste det jo ikke”. (red. at det var forbudt at gøre)

Felix’ solonumre

Et mudderbad har aldrig skadet
  • “Hvorfor kan julemanden så gå på taget?”, sagde han, den dag vi alle kom styrtende op af trappen til 1. sal, fordi naboen havde gjort os opmærksomme på, at Felix var på vej ud af vinduet. Nu er der strips på ALLE vinduer.
  • Forleden skulle farfar lige bruge fem minutter på at male et nyt rækværk med træmaling, og jeg skulle lige bruge to minutter på at få sko på. Men inden jeg nåede ud, stod Felix foran mig med hoved, arme og en ny jakke fuld af mørkebrunt, klistrede stads. “Det lignede chokoladekage”. Det skal så også siges, at vi kun skal en uge tilbage, hvor han gjorde nøjagtig det samme inde hos farmor og farfars nabo. Dengang skulle han bruge den mørke maling til at lave overskæg på sig selv. Selvfølgelig. Der måtte simpelthen terpentin til.
  • Og så hans velkendte mudderbad, da vi var i sommerhus i sidste uge. Min lillebror sagde: “Har du set alt det mudder Felix” uden at tænke på, at det på Felix’sk betyder: “Gi’ gas min dreng”. Straffen for det blev så, at han måtte gå barfodet hjem ad grusstien, fordi hans fødder var så mudderet, at han ikke kunne få sko på. Og skylle dem ville han i hvert fald ikke. For pludselig var det vand, han ellers havde boltret sig i flere gange den formiddag, blevet alt for koldt. Det var en hård tur, men han klarede det, og blev selvfølgeligt rost for den del af eskapaden.

Han har lavet mange ting, som er meget værre end ovenstående, men det kan være svært nogle gange at gennemskue, om han gør ting, fordi hans hjerne er brændt fuldstændig sammen pga. autismen, eller om han bare er en Emil, der burde blive sat i skuret og snitte træmænd. Så de episoder holder jeg for mig selv.

Vores reaktion

Når vi voksne opdager disse unoder, bliver vi selvsagt skidesure. Felix begynder at råbe og skrige, Lulu begynder at græde. Som noget nyt er vi begyndt at tage dem med op ovenpå og placere dem på hver deres værelse, mens vi sidder i gangen. Bare for at skille dem ad. Når de er faldet ned, kan man jo så forsøge at snakke med dem om episoden, men det er altså ikke altid, at den fiser ind.

Som regel kan vi så efterfølgende grine af det, os voksne. For det er sgu komisk. Lige bortset fra den dag, Felix var på vej ud af vinduet. Der blev vi bange. Eller i går med barbarskummet. Dét kunne godt have været sjovt, men det var det bare ikke. I går. Der var det dråben, som fik os til at bryde sammen kollektivt.

Det sker heldigvis sjældent, og vi er glade igen. Ikke energifyldte power forældre, men okay tilpas. Og kælderen er nu totalt forbudt at lege i, med mindre der er en voksen tilstede.

Ord fra en træt mor

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *