Felix har infantil autisme - fem kvaliteter
Hverdagen med autisme,  Positivitet

Fem kvaliteter: Fejring af Felix

I torsdags havde vi simpelthen den bedste eftermiddag. I haven med begge vores børn. Ingen iPads. Minimalt med konflikter. Varme fra en bagende eftermiddagssol og duften af sommer. Selv aftenmåltidet – fra grill – blev indtaget udendørs. Uden iPads. Det var så skønt, at jeg ikke fik foreviget det med mit kamera.

Efterfølgende tænkte jeg på, hvor ofte jeg fokuserer på det svære. Det udfordrende. Det negative. Når jeg taler om Felix, kan jeg f.eks. meget specifikt sætte ord på hans udfordringer, som jeg  gjorde i dette indlæg. Og så følger jeg trop med: “Men han er også sød, sjov og kærlig”. Og det er skam rigtig nok. Men ikke særlig specifikt, vel?

Derfor skal dette indlæg være en lille hyldest til den dreng, som jeg er så heldig at være mor til. Så her får I fem af Felix’ allerbedste kvaliteter:

Felix har infantil autisme
Sommeren 2015
De første fem

1. Han siger de sjoveste ting. Nogen gange er han helt bevidst om at være sjov, som når han fjoller rundt og vrikker med numsen. Og han elsker, når han kan få os til at grine af ham. Andre gange er det ubevidst (og måske pga. udviklingsforstyrrelsen i forestillingsevnen). Som da han på potte havde lavet “en ordentlig kage”, som hans far kaldte det, hvortil Felix svarede: “Den må vi sætte et lys i”. Eller da hans gode ven Asger grinende spurgte, om han havde tabt sine øjne, hvortil Felix helt forvirret svarede: “Nej, de sidder da i mit hovede”. Her griner vi med ham – og med den allerstørste kærlighed.

2. Felix har en super hukommelse. Ikke ift. til vendespil (det gider han nemlig ikke). Men han er eminent til at huske, hvad nogen har sagt, og hvad nogen har gjort langt tilbage i tid (det kan også være en ulempe pga. hans udfordrede flexibilitet). Ind imellem “udnytter” jeg det, hvis der er noget, jeg skal huske dagen efter. Så siger jeg det til ham om aftenen, og næste morgen husker han det, hvis jeg spørger ham.

3. Felix elsker at være tæt. At kysse og kramme. Og vi elsker, at han elsker det. Han siger også gerne: “Jeg elsker dig”, og hver gang smelter mit hjerte. Det tænker jeg, alle forældre kender til. Men jeg skal passe på med at sige, at jeg elsker ham “helt op til månen og tilbage igen”. Forleden aften svarede han med bævrende stemme, at jeg ikke måtte tage til månen. Søde dreng. Om mennesker med autisme kan være empatiske, har der vist været en del diskussioner om. Igen pga. afvigelsen i forestillingsevnen. Jeg har lidt svært ved at vurdere, om Felix er empatisk. Men han er meget omsorgsfuld, når han har overskud. Opmærksom på at trøste lillesøster, når hun er ked eller bare “tage sig af hende”, som en rigtig storebror (læs dette indlæg). Han uddeler store krammere til familie og venner, som han holder af til både glæde og overraskelse for mange. Omsorgen ses også overfor hunde – særligt mine forældres gamle hund Calle, som Felix elsker.

Felix har infantil autisme
Sommeren 2017

4. Hver aften putter jeg Felix. Engang var det en stressfaktor for mig – læs mit indlæg om børn og stress. Men nu er det faktisk gået hen og blevet et af mine yndlingstidspunkter med ham. For når vi ligger der i sengen, kan jeg se, hvordan hans hjerne arbejder på højtryk. Han er en lille tænker. Og ud af det blå siger han pludselig et eller andet, der ofte starter med: “Er det ikke rigtigt mor…” Det kan være noget, han har hørt, set, oplevet, erfaret enten den dag eller for længere tid siden. Jeg glæder mig altid til at høre, hvad han tænker.

5. Felix er en vildbasse og har altid været rigtig god (grov)motorisk . I hvert fald til at kravle og klatre på ting til stor nervøsitet hos undertegnede indimellem.

Felix har infantil autisme
Gymnastikopvisning 2018
En svær indrømmelse

Her kommer en ret pinlig indrømmelse, der bekræfter det, jeg skrev i starten. Det her indlæg var virkelig svært at skrive. Jeg har sat min hjerne på overarbejde for at spore mig ind på Felix’ specifikke kvaliteter. Det burde være det første, som poppede op!

Jeg tænker, det vidner om to ting: For det første må det være resultatet af, hvor vores fokus har været henne den sidste tid. Frustrationerne og bekymringerne har været tårnhøje. For det andet: Jeg skal øve mig! I at se det positive; I hverdagen. I livet. I min søn.

Heldigvis kom alle Felix’ kvaliteter væltende ind over mig, da jeg først fik hul. Så dette er bare det første ud af flere indlæg.

Felix er noget særligt – og han er vores.

Kærligst Jannie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *