Covid19,  Forældre,  Personligt

Hvad corona har gjort mig til…

Corona kom, og alt blev vendt på hovedet. For alle. Men altså i særdeleshed også for vores lille familie. Og for mig. Den virus har gjort ting ved mig, som jeg er blevet overrasket over. Men den har også ændret mig på måder, som ikke er så overraskende.

Her er nogle eksempler på, hvad Corona-perioden har gjort mig til:

SUKKERMOSTER: Der går ikke én dag, uden jeg spiser sukker, og det har altså stået på i meget lang tid nu. Vi er nået dertil, hvor jeg ikke engang nyder det længere. Jeg skal bare ha´. Så når jeg engang er klar til at gå på afvænning, bliver det helt sikkert med en knaldende hovedpine som makker. Tag den Jannie!

OVERSKUDSMOR: Det er måske en lidt overdrevet betegnelse at bruge om mig selv, for jeg har bestemt også underskudsdage, hvor hele min verden vælter, og tårerne iler ned i mine kinder. Men hvis man tænker på, hvor mange timer jeg hver eneste dag bruger sammen med mine børn, så synes jeg faktisk, at jeg er temmelig overskudsagtig.

HVERDAGSDRANKER: Alkoholiker er jeg ikke, men det betyder sgu ikke så meget mere, om det er mandag, onsdag eller lørdag, når jeg får lyst til et glas vin eller en kølig håndbajer. Nogle dage er det bare lige det, der skal til. Fordi det er hyggeligt. Eller fordi jeg har overlevet.

Lulus mave

KREATTYPEN: Mere af nød end af lyst og helt sikkert med alt for høje ambitioner (læs her >>). Men jeg er altså blevet ret god til at finde på kreative ting at lave med mine børn med inspiration fra det store internet. Jeg finder faktisk også selv på sjove ting, hvis jeg må sige det. Mine børn synes bare ikke altid, det er så skide sjovt.

CHILLEREN: “Det går nok”. “Det ordner vi senere” “Pyt med det”. Er alle blevet standardsætning. Jeg har f… også købt et puslespil med 1.000 brikker! Og jeg har aldrig lavet puslespil før. Jeg er heller ikke nået særlig langt. En dagbog har jeg også investeret i, eller mere sådan en kalender, hvor jeg kan skrive og tegne det, jeg føler for. Og så spiller jeg Wordfeud. Ved ikke hvor chilleren det er, men det er hyggeligt.

TROENDE: Lidt i forlængelse af ovenstående chillfaktor har jeg overrasket mig selv ved at have en tro på, at alt det, som er sket pga. Corona, fx. at vi ikke kom til USA, ikke er tilfældigt. Der må være en mening med galskaben. Den tro har gjort, at jeg har kunne slappe rimelig godt af i det og ikke gå fuldstændig ned med flaget over alle de planer og drømme, som nu i værste fald er droppet og i bedste fald udskudt.

MOBILFREAK: Jeg har altid brugt min mobil meget, men jeg indrømmer, at jeg bruger den endnu mere nu. Nogle ting har jeg det helt fint med, at jeg bruger mit lille redskab til, så som at tage billeder med mit kamera, som på min spritnye telefon er fan-tas-tisk. Men jeg laver også meget ligegyldigt, så som at scrolle på Insta uden at forholde mig til det, jeg ser. Men det er altså min måde at holde pause på i en hverdag, hvor jeg ikke har mange minutters pause uden børn.

MENNESKESKY: Sådan følte jeg mig i hvert fald i starten af alt det her. Jeg turde nærmest ikke engang kigge folk i øjnene af frygt for et smittende blik. Det er ikke helt sådan mere, men jeg går stadig i store buer uden om folk, jeg ikke kender og kigger hellere ned end op, når jeg møder nogen. Det ligner mig altså ikke.

TWO FACED: Jeg ligner virkelig lort mange dage. Og jeg går heller ikke nødvendigvis i bad, indrømmet. Men jeg har også virkelig meget brug for at gøre noget ud af mig selv ind imellem. For bare det at tage en kjole på og noget make up, det kan faktisk på magisk vis give overskud og positiv energi til dagen. Promise!

LØBEREN: Jow jow. Ikke den der, jeg-skal-træne-op-til-en-halvmarathon-løberen. Mere flugtløberen, som har fundet ud af, at det er den mest effektive metode, hvis jeg skal have fred, tid for mig selv og lidt positive hormonstoffer aktiveret. Så jeg forsøger at stikke af hver anden dag, og indtil videre, går det ganske godt.

Og apropos det, så har jeg haft løbebukser og træningstop på siden i morges, fordi jeg troede, jeg skulle afsted efter morgenmaden. I stedet måtte jeg hoppe i poolen med Felix for at give hans hjerne ro, og så tog den ene børneaktivitet den anden. Men om lidt er Frans hjemme og klar til at hoppe i klorvand med ældstebarnet, og så stikker jeg altså af.

Corona-krammer fra Jannie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *