Hvad er der galt med ham?

Hvad er der egentlig galt med Felix? Altså, hvordan kommer hans autisme til udtryk? 

Det eller de spørgsmål får vi ofte, når vi er sammen med venner, bekendte og familie. Det er et helt fair spørgsmål, og jeg forstår også godt, hvorfor det kommer. 

For det første spørger folk jo, fordi de er nysgerrige, interesserede i os, og fordi de holder af os. 

For det andet tror jeg ikke, at Felix lever op til folks forestilling om, hvad autisme er. En forestilling som nok mest er baseret på, hvad der er blevet vist på film og tv. Felix er velformuleret, meget social, sjov, kærlig og bare megadejlig (det må jeg gerne skrive, når han er min søn – andre er sikkert også dejlige). 

Han skiller sig umiddelbart ud (for andre) ved, at han stadig bruger rigtig meget sut som 5-årig, laver nogle bevægelser, hvor han spænder op i sine arme efterfulgt af en lyd, råber/larmer en del, kan virke – og være – meget kommanderende og være udadreagerende. 

Når jeg læser det helt objektivt og uden den viden, jeg har i dag, er der flere af tingene, jeg tænker gælder for mange børn. Og folk, der ser et barn udefra med ovenstående adfærd uden en viden, tænker sikkert (forestiller jeg mig), at barnet er forkælet og uopdragent med forældre, som ikke har magtet at tage kampene, overhovedet. 

Det er MIN forestilling. Og det er træls, at jeg har den, for det betyder også, at følelsen af at blive tvivlet på og bedømt opstår i mig, hver gang vi får spørgsmålene i indlæggets start. 

Men nu vil jeg prøve at svare på dem her. Uden ondt i maven. 

For det første er der intet galt med Felix! Han er en dreng, hvis hjerne er skruet anderledes sammen end de flestes. Det sidste tal, jeg så, var, at 1/100 ligger på autismespektret, som det hedder. Så det er efterhånden ikke så “særligt”. 

Felix’ autisme kommer mest til udtryk ved, at han har et batteri, som bliver tappet ekstremt hurtigt for energi, fordi han oplever verden på en helt særlig måde, og fordi hans hjerne meget af tiden er på overarbejde i en grad, som os uden for spektret slet ikke kan forholde os til. Nogle gange vågner han op med et tomt batteri, hvilket må betyde, at hans hjerne også har været på overarbejde om natten. Eller at det har været alarmerende rødt inden han kom i seng. 

Når Felix’ batteri er under, lad os sige 50%, så begynder han at få svært ved at navigere i sociale sammenhænge. Og jo mere batteriet aflades jo mere primitiv bliver han i sin adfærd. 

Det er her alle, som er tæt på ham, virkelig kommer på arbejde. Vi er også på arbejde inden, for det er vores opgave at forebygge – sørge for batteriet holder strøm længst muligt. Og det kan være lidt udfordrende, når batteriet, som Felix er udstyret med, er et af dem, der hurtigt tappes. 

Hvad vi konkret gør for Felix, skriver jeg mere om på et andet tidspunkt. Og husk så lige, at hvad der er gældende for Felix, IKKE er gældende for alle med autisme. Det er bare Felix. 

Kh Jannie

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *