Bipolar,  Fokusområder,  Intentioner,  Personligt,  Positivitet

Hvordan bliver man et mere smilende menneske?

Det har jeg sat mig for at finde ud af. Eller i hvert fald øve mig på. Det meste af tiden render jeg rundt med en meget lige mund eller med mundvigende vendt en lille smule nedad. Ikke fordi jeg er sur eller trist nødvendigvis. Det er bare sådan lidt et default udtryk, når jeg bare er – leverpostej om man vil (det udtryk bruger vi meget herhjemme).

Men jeg søger smilere. Fordi de inspirerer mig, fordi jeg misundeligt tænker: “gid jeg også var sådan en glad gris”. Jeg ved ikke, om jeg kan blive en sådan, men jeg har sgu besluttet mig for at give det ihærdigt forsøg.

Således har jeg de sidste par dage tvunget mig selv til smile stort på hele min løberute, på det meste af min gåtur, og mens jeg cyklede med Lulu. Jeg har helt sikkert lignet en idiot, men i det mindste en glad idiot. Jeg har hilst på forbipasserende med mundvigene opad, og når jeg derhjemme er blevet ramt af en eller anden form for negativ energi, har jeg taget en dyb indånding, mindet mig selv om, at det ikke er min energi, og pustet ud.

Bevidsthed og sameksistens

Med bevidsthed kommer man langt, har jeg hørt, og at følelser kan sameksistere, har jeg lært ved at følge nogle dejlige og smilende mennesker på de sociale medier. Jeg forstår nu, at én bestemt følelse ikke behøver definere hele dagen eller tilværelsen. Jeg kan godt blive ramt af noget træls og bære rundt på en sorg, men stadig smile og sende positiv energi ud. Hvis jeg vil.

Jeg ved godt, der skal mere til end et (påsat) smil at føle glæde, men det er altså et godt skridt på vejen. Derudover ved jeg, at taknemlighed og meditation samt motion og sund mad også har betydning. Men vigtigst, at man omgiver sig med kærlighed, og det gør jeg. I høj grad. Jeg forsøger at tage det ind, sætte pris på det og give tilbage.

Og så har jeg fundet ud af en lille underlig ting. Jeg elsker at kigge på billeder af mig selv, hvor jeg smiler. Også selv om jeg inderst inde er klar over, at et smil er påsat. Jeg kan simpelthen smitte mig selv med glæde. Er det ikke fantastisk!?

Jeg har hermed fuldstændig retfærdiggjort selfie kulturen over for mig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *