Bipolar,  Fokusområder,  Mestringsstrategier,  Personligt,  Positivitet,  Tankemylder

Mærkelige dage

Jeg føler lidt, at jeg har går rundt i sådan en handlingslammende venteposition de her dage. Noget af en kontrast til sidste uges energibobbel. Det er som om, vi i familien har alle brikkerne til et kæmpestort puslespil, men vi kan endnu ikke finde ud af at samle det. Der er ubalancer, der er uklarheder, og der er sandheder. Der er udholdenhed, og der er tålmodighed. Men mest af alt er der kærlighed – det er vigtig. Men dén kan også være lammende, fordi man kan blive så nervøs for at handle forkert, lægge brikkerne forkert so to speak.

Jeg tænker, at det er derfor, jeg i dag er ramt af træthed. Det hele er lidt overvældende. Personligt venter jeg på at høre fra mit praktiksted, så vi kan få aftalt en mødeplan. Jeg glæder mig til at komme i gang, men lige denne uge passer det mig fint, at jeg ikke også har det at tænke på.

Vi har nemlig også en del aftaler vedr. Felix, og jeg skal holde tungen lige i munden, når det handler om ham, fordi der er en masse ny information, som vi er i gang med at hitte rede på. Mere om det senere.

Sidst men ikke mindst har Frans også nogle sager, som skal falde på plads for ham, og det bruger jeg også lidt energi på at støtte ham i.

Mine holdepunkter

Jeg holder mig grounded disse dage – og faktisk også i sidste uge – med meditation. Jeg startede egentlig bare op sidste mandag og besluttede mig for, at jeg ville meditere 10 min hver dag. Siden er jeg hoppet med på en “21 days meditation challenge”, hvor jeg ud over meditation også får små daglige opgaver, som jeg bruger energi og en masse tankevirksomhed på. Men det er fedt.

Derudover er jeg blevet virkelig glad for mine englekort, som jeg købte, lige inden vi tog på vores ferie til Gran Canaria. Jeg har længe haft lyst til at kaste mig ud i noget kortlægning, men jeg har ikke helt vidst, hvilke kort jeg skulle ty til. Men så fandt jeg endelig mit sæt, og jeg er ikke skuffet. Jeg har efterhånden trukket adskillige kort, og jeg føler helt inderligt, at de hjælper mig med det rette fokus. Stor anbefaling, hvis man har en spirituel side.

Derudover er motion, som jeg har skruet en tak op for, og havdyp mine go-tos i dagligdagen. Det gør mig virkelig godt, og for tiden har jeg også lysten, som jeg griber med største glæde. Ja, jeg smiler sgu, når jeg løber. Og bader. I det iskolde hav. Ahhhh.

Hvordan holder DU dig grounded, når det hele går lidt stærkt både i den fysiske, men også den indre verden?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *