Autisme,  Børn,  Ferie,  Forældre,  Søskende

Når autisme er en del af familieferien

Hvis man havde spurgt mig for 1-1,5 år siden, om jeg kunne forestille mig, at vi nogensinde skulle kunne tage på ferie sammen med min lillebror, svigerinde og deres to drenge, ville jeg have svaret “nej!” Ligesom jeg også har sagt nej til, at vi skal holde jul sammen.

Det er ikke, fordi jeg/vi ikke ønsker at være sammen med hinanden. Det vil vi alle gerne. Men vi har bare fire forskellige børn (selvfølgelig) med fire forskellige behov. Og dengang var vi også kun lige ved at lære os selv og hinanden at kende som forældre. Det er altså en svær periode, især når man opdager, hvor forskellige vi er i vores tilgange til og opdragelse af børnene. Engang føltes det som om, vi var milevidt fra hinanden. Stress!

Men inden for det sidste halve år er der sket noget. Det er som om, vi alle trækker vejret lidt dybere. Siger lidt mere pyt og er lidt mere rummelige. Hvad er der sket? Måske er vi bare alle langsomt ved at lære det. I hvert fald har det været så hyggeligt, at vi kastede os ud i denne uges (arbejds)ferie sammen, og det er bare gået over al forventning.

Den ældste stikker ud

Men det er selvfølgelig en lille smule anderledes, når vi som familie kommer med et barn, der har særlige behov. Det kræver ekstra tålmodighed og accept fra vores side og ekstra rummelighed og forståelse fra den anden families side (læs dette indlæg om min tilgang til det >>). Og jeg kan her på vores næstsidste dag sige, at vi alle har bestået. Både store som små.

Som forældre har vi skulle acceptere, at vores søn er anderledes og har særlige behov. Det bliver vi altid mindet om, når vi er sammen med andre. Jeg har lyst til at stille de samme krav og have de samme forventninger til ham, som jeg har til de andre børn, men det kan jeg selvfølgelig ikke.

Så for at vores søn og vi trives, er vi nødt til at holde fast i, at Felix godt må se iPad ved måltiderne. At de andre børn ofte må aflevere Felix’ legetøj tilbage til ham, selv om han ikke bruger det. At Felix må komme først de fleste gange. der er noget med tur. At han ikke behøver have tøj og sko på udenfor, selvom de andre børn skal. At han bliver mindre irettesat for ellers uacceptabel adfærd. At han skal rummes, når han agerer voksen eller politibetjent.

Nu skal det ikke lyde som om, vi ikke træner Felix i at vente, behovsudsætte, sociale spilleregler, god opførsel osv. Det gør vi! Hver dag. Men man skal altid føle sig lidt frem ift. ham, særligt i uvante rammer, som et sommerhus sammen med en anden familie jo er. I denne her situation er det vigtigste for os, at han trives. For så trives vi alle.

Børn accepterer bare

Det mest fantastiske ved denne familieferie har været at opleve, hvor meget de andre børn accepterer Felix uden at stille spørgsmål. Selvfølgelig føler de, at det er uretfærdigt ind i mellem, men for det meste oplever jeg dem som topseje. Selv Lulu, som faktisk har oplevet andre krav og forventninger til hende på denne her tur. Hun har fx ikke fået lov at se iPad til maden, som hun plejer.

En stor del af børnenes reaktioner og accept handler i høj grad også om os forældre. Det har betydning, at Frans og jeg virker sikre i de beslutninger, vi tager for både Felix og Lulu, og det betyder også noget, at Felix’ onkel og tante bakker os op, selv om de måske ikke altid forstår det eller er enige i det, de ser.

Men jeg bliver også rigtig glad, når jeg oplever, at de på ingen måde er “berøringsangste”. De tør sige noget til Felix, de tør stille krav til ham, de tør trøste ham osv. Det gør de, fordi de ved, at vi er okay med det. Vi skal nok vejlede dem, hvis der er behov for det, eller forklare hvis vi tager over. Hvis vi gør det, er det fordi, vi kan mærke, at det er det bedste for situationen og for Felix. For han reagerer voldsomt. Han bliver “en anden”, når han smelter sammen.

Som min bror sagde i dag: “Man kan godt mærke, at Felix slet ikke er sig selv i dag. Den ro, han har haft i sig de andre dage, er bare helt væk”.

Han havde ret, og derfor er de andre også kørt en tur her i eftermiddag, så Felix og jeg kunne få ro herhjemme til at bade i poolen og slappe af. En løsning, som blev accepteret af alle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *