Hverdagen med autisme,  Mestringsstrategier,  Søskende

Når der ikke helt er plads til to

Frans og jeg har aldrig været i tvivl om, at vi ville have mere end et barn. Jeg har endda hørt mig selv sige fire (!) på et tidspunkt. Men da min graviditetstest i 2015 var positiv, tør jeg godt indrømme, at  min reaktion (og Frans’, som jeg husker det) var et udtalt: “Fuck!”. Vi ønskede os bestemt et barn mere, og var også helt med på, at jeg kunne blive gravid når som helst. Det skete bare så hurtigt, og Felix var igen i en svær periode med mange sygedage, indlæggelser pga. astma og en adfærd, der langsomt var begyndt at få nogle alarmklokker til at ringe i vores hoveder. Vi  snakkede bare ikke rigtig om det.

Da overraskelsen var blevet erstattet af glæde – og det blev den hurtigt – var det selvfølgelig med en forventning og et håb om, at vi ville få to børn, som ville få stor glæde af hinanden, nu aldersforskellen kun ville blive på 2,5 år. Ingen garantier – I know.

Felix med autisme og lillesøster Lulu

Lillesøster kom til verden, og det er faktisk Felix, som har bestemt navnet Lulu. Han var ikke særlig interesseret i hende. Det havde vi selvfølgelig heller hverken regnet med eller forventet, han var jo stadig selv kun vuggestuebarn. Vi havde indstillet os på, at der ville komme noget søskendejalousi og en reaktion på, at han nu skulle dele sine forældre. Den kom bestemt også! Men i stedet for at stilne af med tiden, fik Felix det blot værre og værre.

Han var udadreagerende. Han fik voldsomme nedsmeltninger, hvor man nærmest ikke kunne komme i kontakt med ham. Han skreg i op til tyve minutter ad gangen som en sirene. Og han skulle være så tæt på os hele tiden, at toiletbesøg syntes umulige, og en putning snildt tog tre timer.

Lulu voksende og blev med alderen naturligt mere mobil og mere opsøgende. Det stressede Felix, og hans adfærd gik nu også ud over hende. Selvfølgelig har der også været søde stunder. Men det uforudsigelige i, hvornår noget sødt blev til noget surt gjorde, at Frans’ og mine antenner konstant var ude. Børnene blev HELE TIDEN fulgt af to øjne indtil weekenden, hvor vi ofte delte os i to hold. Vi havde virkelig en dreng, som kæmpede. Det var skrækkeligt at være vidne til, og skrækkeligt at være i som forældre. Vi var bekymrede – også for Lulu.

Felix med autisme og lillesøster Lulu

I dag er Lulu en sej lille vuggestuepige på snart to år. Hun elsker sin storebror og ser op til ham på en måde, som godt kan virke en smule overraskende. Derfor varmer det selvfølgelig endnu mere et forældrehjerte som mit. Hun er stadig en stor stressfaktor i Felix’ liv, men i dag forstår vi hvorfor: En baby / lille barn, som skriger, er uforudsigelig og opsøgende må være noget af det værste for en dreng, der har så ekstremt meget brug for forudsigelighed og ro på grund af autisme og den medfølgende sansesensitivitet (overfølsomme sanser). Kendskabet til diagnosen har gjort det nemmere for os at acceptere, at vi som familie kan være nødt til at dele os op i weekender og ferier, hvis alle skal trives. Og så har vi taget nogle forholdsregler i hverdagen, hvor der skal  være plads til os alle:

– Så vidt det er muligt, er vi altid to voksne hjemme om eftermiddagen. Det er en næsten umulig udfordring at være ene voksen om at holde øje og lave mad. For der skal stadig holdes (meget) øje.

– Felix bliver hentet før Lulu. Så kan han nå hjem og få en halv times “pause” efter sin dag i børnehaven, inden lillesøster kommer hjem.

– Og så har Felix fået en høj seng i vores spisestue. Den fungerer som hans “helle”. Her hverken kan eller må Lulu komme op (indtil videre, accepterer hun det). Felix får fred, men er stadig der, hvor resten af familien er, som han foretrækker.

Følelsen af at bo i et hjem, hvor der ikke helt er plads til begge børn, fortager sig lige så stille. Og som en ekstra bonus er Felix begyndt at opsøge Lulu for at byde op til leg. Selvom det sjældent varer mere end nogle minutter, er det en ubeskrivelig følelse at se de to sammen. Håbet om et stærkt søskendeforhold lever altså stadig.

/Jannie

Læs hvorfor vi startede bloggen her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *