Power Mom

Power mom: Mette Egelund

“Jeg vil gerne sende stafetten videre til Mette Egelund, @mette_egelund83“, skrev Janie Ryberg Jensen, @janieryberg, da hun blev præsenteret som Power Mom her på bloggen (Læs her >>)  

Mette poppede nemlig frem i hendes tanker flere gange om ugen, selv om Janie også tog sig selv i at bande lidt over hende ind i mellem, fordi hun altid oplever hende fremstå positiv og nytænkende.

“Men hun udvikler sig hele tiden (…) Hun arbejder benhårdt på sin selvudvikling, og på den måde er hun den bedste for sig selv og for sine børn. Mette, du er en power mom!”

Mette greb straks stafetten med: “Jeg er på!”

Så here goes.

Hvem er Mette

Mette Egelund, @mette_egelund83, er 36 år og alenemor til Dicte på 4 og Rasmus på 7 år. Hun bor i Brædstrup og er selvstændig i egen coaching virksomhed.  

Jeg er power mom, fordi…

  • jeg har lært at klare mig selv langt hen af vejen som alenemor i en 9/5 ordning, hvor familie og børnenes far bor mere end 1 time væk. Og så har jeg opbygget min egen virksomhed, samtidig med at jeg havde et fuldtidsjob i en intern salgsfunktion. Det, synes jeg egentlig, er en bedrift i sig selv.

Jeg synes, jeg er den bedste udgave af mig selv sammen med mine børn

  • når jeg tager dem med på en tur, hvor vi oplever en masse spændende sammen. Vi er alle tre nogle rigtig eventyrlystne mennesker.

Jeg føler, jeg mister min power, når

  • tålmodigheden slipper op. Faste mødetidspunkter stresser os alle tre. Vi er ret meget fans af slow mornings.

Jeg vinder min power tilbage, når

  • jeg siger til mig selv, at det nok skal gå. At jeg gør det bedste, jeg kan.

Mit største mor-forbillede lige nu er

  • mig selv! Jeg har ikke lyst til at sammenligne mig med andre mødre. For jeg er mig, og jeg kan ikke leve op til, hvad andre har af standarder for deres rolle som mødre. Jeg vil altid tilstræbe at være den bedste mor. Men som mig selv og med mine egne værdier.

Jeg passer på mig selv ved at

  • give mig selv lov til at have mig-tid og slappe af, når jeg har været meget på børnene.

Jeg vil gerne sende stafetten videre til…

  • Anita Sandager, @_anitasandager. Fordi hun trods hårde odds sørger for at hendes piger trives. Hun har været igennem mange svære ting, men kæmper. Hun er så sej og stærk. Hun fortjener at blive hyldet for stadig at være den allerbedste mor for sine piger.

Stafetten er hermed sendt videre. Tak til Mette, som I kan følge på Instagram @mette_egelund83

Let’s spread some power moms!

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *