Intentioner,  Personligt

Skru ned for ambitionerne

Nu tænker du måske, at jeg er sådan en sej type, der er god til at holde kadencen på fysisk aktivitet: I hvert fald hvis du også følger med på Instagram. For jeg er rigtig god til at poste billeder af det. If it’s not on Insta, it didn’t happen, you know.

Sandheden er, at jeg er virkelig god til høje ambitioner og dårlige undskyldninger. Sidstnævnte synes jeg egentlig er okay til en vis grænse. For det kan også handle om at mærke sig selv. Men de høje ambitioner skal sgu sparkes af vejen, hvis jeg skal foretage mig noget i en længere periode (mere end tre uger).

Alt på én gang

Når jeg sætter mig noget for, og det gør jeg rimelig tit, så kan det ikke gøres halvt. Det skal gøres helt, helhjertet (den er svær) og helst også perfekt. Og det handler ikke kun om den fysiske aktivitet. Det handler om spirituelle intentioner. Det handler om at skrive dagbog. Det handler om at blogge. At spise efter bestemte principper. Når jeg går på arbejde. Skriver. Finder på nye tilgange til at møde Felix i sin autisme diagnose osv.

Det er svært at leve på den måde. Især fordi jeg må acceptere voldsomt mange nederlag, når jeg efter noget tid ikke lever op til min egen ambition. Hvis dagbogsnotaterne ikke flyder dagligt, kan jeg ligeså godt lade være. Hvis blogindlægget ikke er gennemtænkt og overredigeret, får jeg aldrig nogle læsere, tænker jeg – og det vil den publikumshungrende type jo gerne have. Hvis jeg kommer til at spise chokolade under en kostændring, kan jeg lige så godt skide det et stykke. Og hvis jeg ikke får trænet og forbedret mig, then what’s the point.

Nu er den gal igen…

Jeg har sat mig et mål. Igen. Men denne gang er det en lille smule anderledes. For jeg kan (næsten) ikke fejle.

Det er nemlig “bare” en intention, jeg har. Om at løbe en tur hveranden dag. Ikke fordi jeg skal tabe mig, træne op til noget eller i bedre form. Men fordi jeg bliver glad af at få lidt frisk luft på kinderne og sved på min pande. Jeg bliver en bedre mor og en bedre kone. Det mærker jeg.

Det er faktisk lidt af en øvelse at lade være med at kalde det for en aftale, jeg har med mig selv. Men en intention er bare mere tilgivende, hvis der kommer en dag, hvor løb ikke er muligt.

Derudover har jeg skrællet alt væk fra min løbetur udover lidt god 90’er musik i ørerne. Jeg har ingen kilometertæller på eller forudgående aftale med mig selv om, hvor langt eller hvor længe jeg vil løbe. Nogle dage er det en overraskende lang tur (altså for mit fortsatte begynderniveau), andre gange et det bogstaveligt talt bare en tur rundt om blokken. Uanset er jeg skide sej og glad, når jeg kommer retur.

Det er sejt uanset

Og nu har jeg løbet hveranden dag over 10 gange. Ja, jeg tæller. For jeg har en ide om, at det efter 30 gange bliver en vane, så jeg ikke længere skal slås med de dårlige undskyldninger, som ikke ejer snerten af køkultur.

Og så håber jeg virkelig, at jeg kan huske mig selv på at slå ambitionerne af pinden og lade intentionerne komme til. I alt hvad jeg laver.

Jeg hepper på dig, hvis du vil med på min rejse.

Hep hep!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *