-
5 fordele ved at vokse op med en handicappet søster…
… når man er blevet mor til et barn med et handicap. I dag har min søster, Camilla, fødselsdag. Hun bliver 25 år (!). Det er vildt. Vi fejrer hende på en helt særlig måde den 20. juni. Hun blev faktisk også fejret lidt, da hun endelig var hjemme sidste weekend efter flere måneders Corona-karantæne. Det var fantastisk at se hende igen. Det var for mit vedkommende 9 måneder siden sidst. Alt, alt for længe. Det kommer forhåbentligt til at ændre sig, nu vi er flyttet til Fredericia. Jeg har flere gange i mit liv med Felix fundet mig selv i situationer, der på en eller anden måde minder mig…
-
Hvad har autisme diagnosen ændret
Det er snart otte måneder siden, vi gik hjem fra Børnepsykiatrien i Roskilde med et papir, hvorpå Felix’ diagnose står anført: Infantil autisme. Jeg husker tydeligt den lettelse, der gennemstrømmede min krop i en sådan fart, at jeg skulle holde sammen på mig selv for ikke at juble (det er nok kun forældre, som har kæmpet med frustration, angst og uvidenhed, der forstår det – forståeligt nok. Læs mere her…) Men også den sorg, der efterfølgende ramte mit hjerte og sendte min hjerne ud i benægtelse. Inden jeg sådan rigtigt kunne forstå, at vores dreng har en følgesvend med sig, som både han og vi skal lære at kende. At…
-
Hvor er min reset knap?
Jeg har brug for at blive nulstillet – fuldstændig. Jeg tænker ikke på en genfødsel, hvor man vågner op til et helt nyt liv. Jeg er faktisk overordnet lykkelig for det liv, jeg har. Men følelsesmæssigt gad jeg virkelig godt starte forfra – uden stress. Da Felix fik sin autisme-diagnose i november, var det sammen med lettelsen og sorgen også den sidste dråbe, bægeret kunne rumme. På de fire år der var gået, siden vores lille charmer så dagens lys, har vores familie skulle stå igennem så meget mere stress, end bare at være forældre til ét – senere to børn. Og det har ikke kun været Felix-relateret. Men diagnosen…
-
Fem kvaliteter: Fejring af Felix
I torsdags havde vi simpelthen den bedste eftermiddag. I haven med begge vores børn. Ingen iPads. Minimalt med konflikter. Varme fra en bagende eftermiddagssol og duften af sommer. Selv aftenmåltidet – fra grill – blev indtaget udendørs. Uden iPads. Det var så skønt, at jeg ikke fik foreviget det med mit kamera. Efterfølgende tænkte jeg på, hvor ofte jeg fokuserer på det svære. Det udfordrende. Det negative. Når jeg taler om Felix, kan jeg f.eks. meget specifikt sætte ord på hans udfordringer, som jeg gjorde i dette indlæg. Og så følger jeg trop med: “Men han er også så sød, sjov og kærlig”. Og det er skam rigtig nok. Men…