Allergi,  Autisme,  Overvægt,  PDA,  Skole

Vi lægger hårdt ud

2020 er skudt i gang, og vi lægger hårdt ud på Felix-fronten. Det bliver generelt et vildt år for både ham og os andre med flytning og nogle andre sjove/vilde ting, som jeg vender tilbage til senere. 

Det kan godt være, Felix er  længere tid i børnehave, end han var i slutningen af 2019. Men fokus er i den grad stadig på ham. Nu er det bare også med sundheds brillerne på. Så her er en oversigt over de ting, som vi og Felix skal igennem her de første måneder:

Provokation for æg samt overordnet allergitjek

Den sidste uge har vi været på Herlev hospital tre gange. Her findes en rigtig god allergiafdeling, som vi har været knyttet til de sidste par år. Felix har som bekendt forskellige fødevareallergier. Han er 100% allergisk over for mælk. Det betyder altså adrenalin og “babubabu”, hvis han indtager nogen som helst form for komælk. I foråret sidste år, var han få minutter fra at blive lagt i respirator, fordi han havde fået medicin i drop med laktose (mælkesukker). SÅ, den allergi er altså meget alvorlig.

Han er også allergisk over for forskellige nødder, hund, birk og græs tilsyneladende. Og så er der æg. Felix har aldrig spist æg, for den allergi blev allerede fanget i en blodprøve, vi fik foretaget, da han var baby. Og nu har de sidste mange priktests været rimelig positive, så derfor mente vi alle, at tiden var inde for en provokation (hvor han på sygehuset spiser æg i små  doser). Det gik rigtig godt, lige indtil portionen gik fra 5 gram til 40 gram. Det reagerede han desværre allergisk på og endte både med at skulle have epipen (adrenalin) og en overnatning på sygehuset. Forhåbentlig kan vi stadig begynde at eksperimentere lidt med æg i mindre, tilberedte mængder, meeeeen det kan godt være, vi lige venter lidt.

BMI-tjek

Om halvanden uges tid skal vi indlægges igen i halvandet døgn. Denne gang i Holbæk. Vi har fået en indkaldelse, fordi Felix’ BMI er alt for højt, og fordi hans vækstkurver ikke rigtig hænger sammen længere. Det er ret komisk (mærkeligt), at vi skal til det nu, for Felix har altid kæmpet med det modsatte. At være alt for undervægtig. På en sådan måde at flere læger har været bekymrede og nærmest har befalet os at give ham lige det at spise, som han ville, når han ville. Det vendte nok omkring hans 4-års fødselsdag.

Så nu skal der laves nogle undersøgelser og tages nogle prøver, ud over dem som allerede er taget i Herlev for stofskifte og væksthormon (han vokser nemlig ikke). Dem venter vi svar på. 

Overleveringsmøde

Endelig en ting, der i den grad handler om Felix, men som han ikke selv skulle deltage i. Vi har været til overleveringsmøde med PPR og børnehave, hvor vi ud fra den PPV (pædagogisk psykologisk vurdering), en psykolog har lavet på Felix, snakkede skole. Det var et rigtig godt og positivt måde, hvor Felix’ udfordringer blev gennemgået samt hans styrker. Og ud fra det er vi heldigvis alle enige om anbefalingen: specialskole!

Skole 

Næste naturlige skridt er jo så at finde en skole. Og det er nok i virkeligheden her, det bliver lidt skræmmende,. For hvor meget har vi egentlig at skulle have sagt!? Så vidt jeg har forstået, bliver PPV’en givet videre til et visitationsudvalg, og så er det dem, som vurderer og placerer Felix. Vi må så bare krydse fingre for, at han kommer derhen, hvor vi også ser ham. Oveni det hele flytter vi jo til en ny kommune, og vi aner intet om, hvordan sagsbehandlingen er der, eller hvordan skolerne arbejder. Så det er altså en af de lidt større mavepiner, der ind imellem kan mærkes.

PDA-kursus 

Sidste værdige ting at nævne i vores 2020-opstart er, at Frans og jeg skal på et kursus hos Molis i PDA-profilen. Efter vi har sat os lidt mere ind i, hvad profilen indeholder, er vi slet, slet ikke i tvivl om, at det er denne profil, Felix har. Den, som gør, at han slår en lille knude, der hvor han er på autismespektret. Der er mange holdninger til, om PDA er en reel ting eller ej. Jeg har ingen holdning til det, og er sådan set ligeglad med,  hvad det hedder, eller om det overhovedet hedder noget. Men vi har brug for værktøjer til, hvordan vi møder vores søn bedst, og den gængse autismepædagogik virker altså ikke så godt på ham længere. Den har ligesom mistet sin effekt, og gjorde det måske hurtigere, end vi ville indse (hvilket også passer med beskrivelsen for PDA). Så jeg håber meget, at vi går opløftede hjem fra det kursus. 

Og så kan marts ellers bare komme an. Men først skal huset pakkes ned, og børnene skal forberedes på, hvad der skal ske. Første step er en måneds ophold i farmor og farfars hus. Det, tænker jeg, kommer til at lyde ganske hyggeligt, særligt i børnebørnenes ører. 

Hep hep! Vi keder os ikke.

Jannie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *